Fem muslimer dømt for terrorplaner

Fem muslimske mænd er ved en australsk domstol fundet skyldige i at planlægge terrorangreb ved at opbygge et lager af skydevåben og kemikalier til fremstilling af sprængstof.

Dermed risikerer de at blive idømt livsvarigt fængsel oven på den 10 måneder lange retssag.

Mens de fem mænd modtog kendelsen fredag med ro, opstod der ballade uden for den stærkt sikkerhedsomgærdede retsbygning i Sydney, hvor venner til de anklagede kom i slagsmål med pressefolk.

Ifølge anklagerne planlagde de fem mænd mellem juli 2004 og november 2005 terrorangreb mod mål i Australien for at straffe landet for dets deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan.

/ritzau/AFP

Fem muslimer risikerer livsvarigt fængsel efter at være blevet fundet skyldige i terrorplaner i Australien.

Offentliggjort Sidst opdateret