Fem personer er blevet dræbt i en trafikulykke syd for byen Vara, skriver det svenske nyhedsbureau TT.
De fem blev dræbt, da bilen, de kørte i, stødte frontalt sammen med en tungt læsset lastbil på motorvej E20.
- De fem personer kørte i en personbil, og de omkom alle ved ulykken, siger Per Larsson fra politiet i den svenske by Lidköping.
To voksne og tre børn befandt sig i bilen, som blev totalskadet. Også føreren af lastbilen blev bragt til hospitalet til behandling for chok.
Ulykken skete syd for byen Vara på E20 i sydgående retning.
Ifølge politiet havde det sneet i området og vejene var glatte.
- Jeg ved, at der var dårligt vejr og sne, siger Per Larsson og fortsætter:
- Men hvordan det præcis er gået til, og hvis fejl det er, har vi endnu ingen anelse om.
Lastbilen, som var tungt lastet med flis, væltede efter sammenstødet og havnede i grøften.
Redningsarbejdet var så omfattende, at vejen måtte spærres i begge retninger indtil midnat.
Det er endnu ikke lykkedes for politiet at identificere de omkomne.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned