Skovbrande er igen brudt ud i Rusland, og foreløbig er mindst fem personer blevet flammernes bytte. Det oplyser ministeriet for det civile beredskab.
- Ifølge de seneste oplysninger er ligene af fem personer fundet i de afbrændte områder, siger en talsmand for ministeriets lokale kontor i Volgograd. Han understreger, at oplysninger er foreløbige.
Flere end 160 bygninger er brændt ned, og brandene har foreløbig hærget over 20 landsbyer og store skovområder.
Ministeriet advarer om, at brandene risikerer at brede sig til andre regioner i det sydlige Rusland, og præsident Dmitrij Medvedev har beordret myndighederne til at sætte al tilgængelig redningsmandskab ind på at bekæmpe ilden.
Flere hundrede personer er evakueret fra truede områder, og mindst 12 er kvæstet.
I hovedstaden Moskva er temperaturerne igen tilbage til det normale efter en månedlang hedebølgen i sommer. Skov- og markbrandene omkring Moskva skabte store problemer i hovedstadsregionen i over en måned.
Men i Volgograd-regionen har temperaturen ifølge russiske medier igen tæt på 40 grader flere steder.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde