Fem punkter om Liz Truss' korte embedsperiode

Offentliggjort Sidst opdateret

* Hun blev den sidste britiske premierminister, der mødtes med dronning Elizabeth. Den 6. september rejste Truss til Balmoral-slottet i Skotland og blev godkendt af dronningen, der døde den 8. september.

* Da Truss ville gennemføre løfter om skattelettelser, gik det galt. Hun var blevet advaret imod ufinansierede skattelettelser, der ville være gift for en økonomi med inflation. Markedet reagerede omgående, da pakken blev fremlagt. Nationalbanken måtte træde til, da pundet raslede ned. Renten skød i vejret.

* En række parlamentarikere, der havde støttet hende i valgkampen om at blive konservativ leder, vendte hende ryggen. Presset for, at hun skulle gå af, steg.

* Under spørgetimen i Underhuset onsdag sagde hun: "I am a fighter, not a quitter". (Jeg kæmper videre, jeg giver ikke op).

* Med 45 dage i embedet er hun nu den britiske premierminister, der har siddet i kortest tid. Hidtil havde George Canning den rekord. Han sad i 119 dage i 1827. Han stoppede ved sin død.

 

Kilder: Reuters, BBC

/ritzau/

Gode historier kommer ikke af sig selv

Allerede abonnent? Log ind

Vi stiller spørgsmål, tjekker svar og følger sagerne til dørs. Det kræver tid og dygtige journalister. Derfor koster det at læse med. Med F+ får du lokal journalistik tæt på livet på Lolland og Falster – og er med til at betale for den næste gode historie.

Prøv 2 uger for 19 kr. pr. uge

Abonnementet forsætter til normalpris, 39 kr.pr. uge, efter 2 uger.