* Præsident Vladimir Putin har underskrevet et dekret, der giver soldater ved fronten i Ukraine en stor lønstigning. Det skal øge den "sociale støtte" til soldater og deres familier.
* Rundt om i Rusland er der forskellige tilbud til soldater, som skriver kontrakt om at gå i krig i Ukraine. Der er grundbeløb, men der er også bonusordninger. Nogle steder er der statsbetalt børnepasning og rejser for soldaternes familier.
* Eksperter siger, at højere løn og mere fryns afspejler, at offentligheden er ved at miste interessen for krigen, som nu er i sit tredje år.
* I 2022 foretog Rusland en national mobilisering af 300.000 soldater. Det var upopulært. Mange russiske mænd flygtede til udlandet. Nu vil myndighederne gerne undgå en ny mobilisering.
* Der er store tabstal på begge sider af krigen, men der er ingen officielle tal. Uafhængige oplysninger taler om, at 120.000 russiske soldater er dræbt, siden krigen begyndte den 22. februar 2022. Mange flere er såret.
Kilder: The Moscow Times, Reuters.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned