Fem soldater og tre militsfolk dræbt af Israel i Syrien
Syriske soldater tager bestik af skader efter et israelsk missilangreb i sidste måned, hvor en blev dræbt og seks blev såret. Israel har gennemført hundredvis af luftangreb på syrisk territorium under den syriske borgerkrig. Angrebene har været rettet mod regeringssoldater og militser, som er allierede med Iran. (Arkivfoto) Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Uncredited/Ritzau Scanpix
Israelske luftangreb var rettet mod mål i blandt andet Homs-provinsen i det centrale Syrien, siger SOHR.
Mindst fem syriske regeringssoldater og tre medlemmer af en allieret milits er blevet dræbt ved et israelsk luftangreb nær Syriens hovedstad, Damaskus. Det siger direktøren for Det Syriske Observatorium for Menneskerettigheder, SOHR.
- De israelske luftangreb skete kort før midnat tirsdag aften. Luftangrebene fandt sted i Homs-provinsen i det centrale Syrien, siger SOHR's leder, Rami Abdul Rahman.
Statslige medier i Syrien hævder, at landets luftforsvar reagerede på de israelske luftangreb, og SOHR bekræfter, at der blev hørt kraftige eksplosioner i byen.
Homs-provinsen ligger ikke langt fra den syriske hovedstad.Luftangrebene var rettet mod luftværnsstillinger ved landsbyen Khirbet al-Tin og mod et våbendepot, som tilhører den libanesiske Hizbollah-bevægelse.
Observatoriet siger, at israelske luftangreb fandt sted i Damaskus og i provinserne Homs, Hama og Latakia.
Syriens statslige nyhedsbureau Sana rapporterer, at luftforsvaret svarede igen på "den israelske aggression", men der var ingen oplysninger om, hvorvidt israelske fly var blevet ramt.
Israel har gennemført hundredvis af luftangreb på syrisk territorium under den syriske borgerkrig. Angrebene har været rettet mod regeringssoldater og militser, som er allierede med Iran.
Israel har gentagne gange gjort det klart, at det ikke vil tillade, at nabolandet bliver en affyringsrampe for Iran og forskellige militser, når de vil angribe israelere.
Ifølge SOHR, der har base i London, har krigen i Syrien krævet omkring 494.500 menneskeliv siden fredelige protester blev brutalt slået ned i 2011, hvorefter konflikten blev stadigt mere optrappet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned