Den libyske mand, som er dømt for Lockerbie-angrebet, er efter sin løsladelse fra et skotsk fængsel vendt hjem til fest og farver i Tripoli.
Et stort telt er angiveligt blevet rejst i forhaven til Abdel Basset al-Megrahis hus, som er oplyst af kulørte lamper. Her strømmer venner og familie til for at byde den 57-årige libyer velkommen.
Den dødssyge Megrahi blev i torsdags løsladt af humanitære grunde. Læger mener ikke, at han har mere end et par måneder tilbage at leve i på grund af fremskreden prostatakræft.
Megrahi afsonede en livsvarig straf for bombesprængningen af et Pan Am-passagerfly over den skotske landsby Lockerbie i 1988, hvor 270 mennesker omkom.
Både USA og Storbritannien har skarpt kritiseret den heltevelkomst, som Megrahi blev givet, da han landede i Tripoli.
Libyens leder, Muammar Gaddafi, roser de skotske myndigheder for frigivelsen, som han mener vil styrke båndet mellem Libyen og Storbritannien.
- Dette skridt er godt for forholdet mellem vores to lande, siger Gaddafi.
Gaddafis søn, Seif al-Islam, hævder imidlertid, at en libysk-britisk olie- og gasaftale ligger bag frigivelsen af Megrahi. Han fortæller, at den tidligere britiske premierminister Tony Blair tog Megrahis sag op, hver gang han besøgte Libyen.
Britiske myndigheder nægter imidlertid at have spillet en rolle i løsladelsen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned