Fidel Castro: Kommandanten med de 100 liv

- Jeg er lykkelig over, at jeg nu kan se frem til at blive 80. Det havde jeg ikke forventet med en nabo, verdens supermagt nummer ét, der prøver at myrde mig hver eneste dag.

Sådan lød det fra Fidel Castro, Cubas mangeårige leder, for fem år siden, med ironisk reference til de muligvis flere hundrede attentatforsøg mod hans liv, siden han overtog magten i 1959.

Kun et fåtal kan dokumenteres, og for dem alle gælder det, at de har det amerikanske styre og CIA som afsendere.

Lørdag fylder han 85, manden med de store cigarer, det vildtvoksende skæg og de timelange taler.

Hermed kan "El Comandante" ajourføre en status, som ikke blot omfatter de mange forsøg på at aflive ham, men også en alvorlig mavelidelse.

Han synes nu at være kommet sig ganske godt over sygdommen og er fortsat meget aktiv, selv om han efter sit lange sygeleje har afgivet næsten alle sine politiske poster.

Fidel Alejandro Castro Ruz' familie stammer fra det nordvestlige Spanien. Han tog juridisk embedseksamen i 1950, men havde forinden indledt sit politiske engagement i væbnede grupper på universitetet i Havanna.

I 1953 mislykkedes deres forsøg på at vælte landets præsident og enehersker, Fulgencio Batista, der med støtte fra USA holdt den cubanske befolkning i et jerngreb.

Castro blev smidt i fængsel, men benådet to år senere, hvorefter han tog ophold i Mexico. Her grundlagde han en ny oprørsbevægelse med støtte fra bl.a. sin bror Raúl og den argentinske læge Ernesto "Che" Guevara.

Deres cubanske revolution blev udkæmpet som en guerillakrig, hvis udfald tvang Batista til at flygte nytårsdag 1959. En uge senere rykkede Castros tropper ind i hovedstaden, og grundlaget var lagt for en ny epoke i østatens historie.

De følgende år overtog Fidel Castro posterne som blandt andet premierminister og generalsekretær for kommunistpartiet.

Han gjorde Sovjetunionen til Cubas nærmeste allierede og udråbte sit land til en socialistisk stat, hvor kun det kommunistiske parti var tilladt. Hermed svigtede han groft et løfte om frie valg i landet, som han havde givet befolkningen.

Samtidig førte Castros kollisionskurs med USA i 1961 til et amerikansk forsøg på at invadere Cuba, der endte som en total fiasko. Året efter eskalerede situationen med den såkaldte Cuba-krise, udløst af de missiler, russerne havde opstillet på øen.

I nogle dage holdt verden vejret af frygt for en atomkrig. Frygten kunne afblæses, da Sovjetunionen trak sine raketter tilbage, mens USA lovede, at der ikke ville komme flere forsøg på at indtage Cuba.

Til gengæld iværksatte præsident J.F. Kennedys regering i 1962 en handelsboykot, som først er blevet lempet noget i de senere år. Embargoen har skabt alvorlige økonomiske problemer for Castro og det cubanske folk.

Paradoksalt nok har den cubanske leder formået at udnytte den psykologisk, så blokaden har bidraget til at styrke myten omkring hans person, specielt i de mange latinamerikanske lande, der også har et anstrengt forhold til USA.

Sovjetunionens og Østblokkens sammenbrud i begyndelsen af 1990'erne rev tæppet væk under den cubanske økonomi.

Levestandarden faldt dramatisk, og det samme gjaldt den folkelige opbakning til landets leder, som aldeles ikke var indstillet på at lægge kursen om med inspiration i den perestrojka, der havde gjort det af med hans gamle kammerater i Moskva.

Alligevel er der næppe tvivl om, at Fidel Castro fra sin tilbagetrukne position har ydet væsentlige bidrag til de seneste års reformer, måske de første skridt på vejen mod en anden styreform, når tiden rinder ud for revolutionens ledere.

Blandt dem også Fidels fem år yngre bror, Raúl, der afløste ham som statsoverhoved i 2008.

I et land, der var dybt forarmet og præget af store sociale skel, da de kom til, præsterede denne generation af politikere bemærkelsesværdige resultater de følgende årtier.

Især i form af et uddannelses- og sundhedssystem, der var unikt efter latinamerikansk målestok og også fik resten af verden til at spærre øjnene op.

Samtidig har befolkningen betalt en høj pris for at leve i Castros "socialistiske paradis". Undertrykkelsen af politiske modstandere har været nådesløs, og mange har betalt prisen med livet eller lange fængselsophold.

/ritzau/