Den tidligere cubanske leder Fidel Castro vil for første gang i fire år tale ved en særlig parlamentssamling i Havana lørdag, skriver statslige medier.
Ifølge rapporterne har Castro selv fået indkaldt den særlige samling i weekenden.
Fidel Castro sagde den 26. juli, at han ville anmode om en parlamentssamling for at advare om en overhængende fare for en atomkrig omfattende USA, Israel og Iran.
Castro, der fortalte om sin anmodning ved et møde med en gruppe af landets intellektuelle, udtalte, at han ville fortælle Nationalforsamlingen om "alle de informationer, som jeg har samlet om dette".
Fidel Castro fylder 84 år den 13. august, og han afgav magten til sin bror Raul, der er 79 år, i 2006 på grund af svigtende helbred. Han er efter langt tids isolation begyndt at vise sig offentligt igen.
Selv om han ikke længere er præsident er han stadig magtfuld, da han har en toppost i kommunistpartiet.
For nylig offentliggjorde Castro første del af sine memoirer - et bind på 896-sider, hvor han beskriver det væbnede opgør med Cubas diktator, Fulgencio Batista i slutningen af 1950'erne. Castro var Cubas leder fra den 1. januar 1959 og frem til 2006.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde