Regeringen på Fijiøerne har erklæret undtagelsestilstand i landet efter 17.000 mennesker er flygtet til evakueringscentre i løbet af tirsdag. Cyklonen Thomas har raseret øgruppen for anden dag i træk.
Fijis centrale ø Viti Levu blev sparet for de værste vinde, mens den andenstørste ø Vanua Levu og østligt liggende øer rapporterer om voldsomme skader.
Undtagelsestilstanden blev indført i den nordlige og østlige del af landet efter Fijiøernes nationale katastroferåd mødtes tirsdag til de første skadesvurderinger.
- Indtil videre har vi talt over 50 ødelagte hjem - et meget seriøst problem. Vi forventer, at disse tal stiger over de næste par dage, siger Anthony Blake, der leder landets katastrofeberedskab.
Cyklonen har ramt Fijiøerne med en gennemsnitshastighed på 165 kilometer i timen.
Thomas er klassificeret som en kategori fire orkan - den næstmest ødelæggende på en fem-skala - oplyser Fiji Meteorologiske Service (FMS).
Cyklonen skal have genereret bølger på op til 7,2 meters højde, og skibsfarten er blevet advaret om at holde sig væk fra området i den sydlige del af Stillehavet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker