Filippinerne beder om 375 millioner i katastrofehjælp
Efter at mindst 650 mennesker er omkommet og tæt ved en halv million mennesker er gjort hjemløse af tyfonen Bopha, beder FN og den filippinske regering nu omverdenen om hjælp.
Luiza Carvalho, leder af FN nødhjælpskontor i Filippinerne, beder om 375 millioner kroner i hjælp, som skal bruges til mad, rent vand og telte til de cirka 480.000 mennesker, som har mistet deres hjem, efter at tyfonen Bopha i sidste uge drog ind over det mellemste Filippinerne.
Især øen Mindanao er hårdt ramt. Hele byer er jævnet med jorden, landbrugsområder oversvømmet eller ødelagt af jordskred, og veje er forsvundet.
- Jeg er chokeret over omfanget af ødelæggelserne, siger Luiza Carvalho efter at have besigtiget skaderne.
- Der er tale om total ødelæggelse mange steder. Store arealer er fuldstændig smadret. Det er et katastrofeområde, siger hun.
Bopha er den voldsomste tyfon, der har ramt Filippinerne i 80 år. Den har efterladt hundredtusinder af fattige mennesker uden mulighed for at forsøge sig.
Hjælpen fra udlandet skal også anvendes til at hjælpe tyfonofrene til at komme i gang med at genopbygge området. Især landbrugsarealer skal saneres og genbeplantes.
Hidtil er der fundet 648 døde efter tyfonens rasen. 780 mennesker savnes fortsat inklusive 150 fiskere, som blev fanget af tyfonen, mens de var på havet.
Redningsmandskab siger, at en del af de savnede personer kan være blandt de cirka 200 uidentificeret lig, der er stadig undersøges af læger for at fastslå deres identitet.
Bopha har ødelagt flere end 80.000 huse. I alt 5,4 millioner mennesker er på en eller anden måde blevet berørt af tyfonen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned