Filippinerne og Japan indgår forsvarspagt mod Kina
Japans forsvarsminister, Minoru Kihara, og den japanske udenrigsminister, Yoko Kamikawa, skal føre drøftelser med deres filippinske modparter, Gilberto Teodoro, og Enrique Manalo i Manila. (Arkivfoto). Foto: Unknown/Ritzau Scanpix
De to lande har planlagt at holde store militære manøvrer sammen for at dæmme op for Kinas dominans.
Filippinerne og Japan har mandag gjort klar til en underskrivelse af en ny epokegørende forsvarspagt, som vil betyde, at de to lande kan udstationere soldater på hinandens territorium.
Japans forsvarsminister, Minoru Kihara, og den japanske udenrigsminister, Yoko Kamikawa, skal føre drøftelser med deres filippinske modparter, Gilberto Teodoro, og Enrique Manalo i Filippinernes hovedstad, Manila.
Både Filippinerne og Japan har i mange årtier været nære allierede til USA, og deres forsvarssamarbejde er blevet styrket stadigt mere som følge af et stadigt mere dominerende og aggressivt Kina.
Den filippinske præsident, Ferdinand Marcos, vil overvære underskrivelsesceremonien i den filippinske hovedstad.
Det ventes, at aftalen bliver underskrevet i løbet af mandag.
Forhandlingerne om alliancen har været ført siden november sidste år.
Torsdag sagde Japans ambassadør i Filippinerne, Kazuya Endo, i en tale, at forhandlingerne "nærmede sig en konklusion".
Ambassadøren sagde samtidig, at der er "betydelig udvikling" på vej i Japans leverancer af forsvarsudstyr til Filippinerne.
De to lande har planlagt at holde store militære manøvrer sammen. Alliancen er kommet på plads, efter at gnidninger og konfrontationer med Kina er taget til mange steder i Det Sydkinesiske Hav.
En af de mest alvorlige episoder skete 17. juni, da den kinesiske kystvagts besætning trak knive og knipler og gik om bord i tre filippinske flådefartøjer. En filippinske fisker mistede en finger ved sammenstødet, der fandt sted ved omstridte øer i Det Østkinesiske Hav.
USA har styrket en række alliancer i regionen som reaktioner på Kinas voksende militære magt og indflydelse.
I løbet af de seneste år har Japan underskrevet lignende aftaler med Storbritannien og Australien. Landet har også planer om at forsøge at få en aftale i stand med Frankrig.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned