Filippinerne suspenderer handel på aktiemarked af virusfrygt
I Filippinerne har regler og restriktioner for at bekæmpe spredningen af coronavirus ikke haft den ønskede effekt, hvorfor landets præsident har beordret hovedparten af landets indbyggere i karantæne. Det har nu medført, at landets lokale aktiehandel lukker ned på ubestemt tid. Foto: Eloisa Lopez/Reuters
Eloisa Lopez/Reuters
Filippinerne er det første land, der lukker sit finansielle marked under den igangværende coronavirus-krise.
Filippinerne suspenderer handel på sit lokale aktiemarked tirsdag.
Det er det første land, der lukker sit finansielle marked under den igangværende coronavirus-krise.
Det skriver nyhedsbureauet AFP.
Filippinernes præsident, Rodrigo Duterte, beordrede mandag hovedparten af landets 55 millioner borgere på hovedøen Luzon, herunder hovedstaden Manila, at blive hjemme den næste måned.
Tiltaget blev indført, efter at restriktioner om sociale forsamlinger ikke lykkedes med at holde folk væk fra hinanden.
Formanden for Filippinernes aktiebørs, Ramon Monzon, har sendt en meddelelse til aktiehandlere om, at handlen tirsdag er suspenderet "indtil videre" for at imødegå Dutertes nye regler.
Suspenderingen skal også "sikre sikkerheden for de ansatte og aktiehandlerne i forhold til de eskalerende tilfælde af smittede med coronavirus", siger Monzon.
Antallet af smittede i Filippinerne er steget til 142, mens 12 personer har mistet livet som følge af virusset.
Landets regering har annonceret en hjælpepakke svarende til mere end 3,5 milliarder danske kroner til at styrke sundhedsvæsenets kamp mod virusset og modvirke en nedgang i landets økonomi.
Filippinernes toneangivende PSE-indeks faldt mandag med 7,9 procent efter åbningen mandag.
Coronavirusset har sat sit præg på børsmarkederne i hele verden.
De amerikanske aktiekurser fortsatte mandag med at styrtdykke med fald på over 12 procent alle de tre toneangivende aktieindeks.
Det sker, selv om USA's centralbank søndag greb ind med en rentesænkning - den anden inden for kort tid.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde