Filippinernes tidligere præsident død

Corazon Aquino, Filippinernes tidligere præsident, er død af kræft. Hun blev 76 år.

Filippinernes tidligere præsident, heltinden fra den den store folkelige revolution i 1986, Corazon Aquino, er død efter en 16 måneder lang kamp mod tyktarmskræft, sagde hendes familie fredag.
Den 76-årige Aquino fik stillet diagnosen i marts sidste år. Hun har været i kemoterapi og er også blevet opereret. Hun blev indlagt på sygehus i juni, efter at hun havde mistet appetitten.
- Vores mor døde fredeligt klokken 03.18 (21.18 dansk tid) af hjertestop, sagde hendes søn, senator Benigno Aquino Junior, på nationalt tv.
/ritzau/




Offentliggjort Sidst opdateret