Anklagemyndigheden i Filippinerne har sigtet en ledende lokalpolitiker for 25 drab i forbindelse med en massakre i sidste uge, der kostede 57 mennesker livet.
Sigtelserne mod Andal Ampatuan junior blev fremlagt ved en domstol i byen Cotabato i det sydlige Filippinerne, oplyser anklageren Edilberto Jamora. Det var i denne del af landet af massakren, der efter alt at dømme var politisk motiveret, fandt sted.
Ofrene for massakren i Maguindanao-provinsen var politiske modstandere til Ampatuan samt journalister.
- Andal Ampatuan junior gav ordre til massakren. Han var selv med til at stoppe ofrenes biler og en af dem, som dræbte ofrene, siger den filippinske justitsminister, Agnes Devanadera.
Samtidig er to lokale militære chefer i provinsen sat fra bestillingen, fordi de ikke greb ind og forhindrede de blodige begivenheder.
Justitsministeren siger, at officererne ikke er mistænkt for meddelagtighed i massakren, men at deres handlinger før og efter massakren skal undersøges.
Vidner har fortalt, at soldater og politifolk var blandt gerningsmændene. Ofrene for massakren var hovedsagelig medlemmer af Mangudadatu-klanen, der konkurrerer om magten med Ampatuan-klanen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde