Fire mennesker er blevet dræbt i to forskellige voldsepisoder i forbindelse med valget i Filippinerne. Tre blev skuddræbt og 10 såret, da politiet stødte sammen med tilhængere til en borgmesterkandidat i provinsen Zamboanga Sibugay.
Politiet foretog en razzia af en bygning, der tilhører kandidaten. De tilskadekomne er politikerens bodyguards og supportere, fortæller militærtalsmand kaptajn Arnold Gasalatan.
I provinsen Nord Cotabato blev en fætter til områdets viceguvernør skudt ned, mens han kørte på en motorcykel. De mistænkte bag attentatet er angiveligt støtter til en rivaliserende kandidat.
40 millioner filippinere går mandag til valg for at stemme på alt fra landets præsident til medlemmerne af forskellige byråd.
I november 2009 blev 57 mennesker dræbt i Maguindanao-provinsen af en muslimsk klan, der ville forhindre en rival fra at stille op til guvernør.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde