De verdensberømte filminstruktører Woody Allen, David Lynch og Martin Scorsese har underskrevet en fælles protest mod anholdelsen af deres kollega Roman Polanski i Schweiz, oplyser den franske filmindustriforening, SACD.
Protestskrivelsen er foreløbig underskrevet af 70 fremtrædende personer i filmindustrien, heriblandt også den amerikanske filminstruktør og producer Michael Mann, den tyske filminstruktør og fotograf Wim Wenders og den spanske filminstruktør og manuskriptforfatter Pedro Almodovar.
- Vi kræver, at Roman Polanski bliver løsladt øjeblikkeligt, lyder kravet fra kollegerne.
Polanski blev anholdt i weekenden, da han var rejst til Schweiz for at modtage en pris på filmfestivalen i Zürich. Han har været eftersøgt af de amerikanske myndigheder i mere end 30 år for en gammel sag om sex med en mindreårig.
Den 76-årige polskfødte instruktør har indleveret en formel klage over sin anholdelse, og hans franske advokat bekræfter, at Polanski vil forsøge at blive løsladt, eventuelt mod kaution.
- Vi anmoder om, at han bliver løsladt. Hvis det er nødvendigt, er vi klar til at acceptere visse betingelser, lyder det fra advokaten.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker