Filmredaktør: John Hurt spillede sig ind i filmhistorien
Den britiske skuespiller John Hurt er død 77 år gammel efter for nylig at have kæmpet mod både kræft i bugspytkirtlen og en tarmsygdom. (Arkivfoto) Foto: AP/Adam Davy
AP/Adam Davy
Elefantmanden John Hurt har været en del af min filmiske opdragelse, siger filmredaktør på Information.
Skuespilleren, der døde 40 gange foran publikum, er død.
Med sin rolle i "Alien" og det rørende skuespil i "Elefantmanden" har John Hurt skrevet sig ind i populærkulturens historie og filminteresseredes hjerter.
Sådan lyder vurderingen fra Christian Monggaard, filmredaktør på dagbladet Information, efter den britiske 77-årige skuespiller John Hurt gik bort natten til lørdag.
- Han var en vanvittig dygtig skuespiller, siger redaktøren.
- Han har været en stor del af mit filmliv, lige siden jeg begyndte at blive bevidst om film og skuespil, lyder det videre.
Hele 40 gange har publikum set John Hurt dø. Det skete blandt andet i netop de to film, som Christian Monggaard fremhæver, som Hurts bedste præstationer, "Alien" og "Elefantmanden".
Men det blev kampen mod kræft i både bugspytkirtlen og en tarmsygdom, der endte med at tage livet af ham. Det er sørgeligt, mener Christian Monggaard.
- John Hurt har jo på en måde altid været der, siger filmredaktøren, der er født i 1972.
- Han har helt klart været en del af min filmiske opdragelse. Især hans rørende skuespil som "Elefantmanden" har påvirket mig meget, lyder det videre.
John Hurt har medvirket i adskillige film, tv-serier og teaterstykker gennem de seneste seks årtier.
Skuespilleren fik sit gennembrud i 1980, da han medvirkede i "Elefantmanden" af instruktøren David Lynch.
Desuden har han medvirket i flere film af den danske filminstruktør Lars Von Trier, hvor han blandt andet leverede en karakteristisk fortællerstemme til filmene "Dogville" og "Manderlay".
John Hurt startede ud med både teater og filmskuespil i 1962.
Men selv om han blev uddannet på nationens kongelige teaterskole, var det fjernsynet, der for alvor gjorde ham kendt.
- Det var en af de skuespillere, som jeg først rigtig lagde mærke til, siger Christian Monggaard.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde