Det græske parlament holder onsdag den første af to afstemninger om en omstridt spareplan, der skal sikre landet nye lån hos dets kreditorer, så det undgår en statsbankerot.
Premierminister George Papandreous socialister har et flertal på fem mandater i parlamentet, som i to omgange skal stemme om en spareplan for 113 milliarder kroner.
Pengene skal hentes gennem offentlige nedskæringer, skattestigninger og salg af offentlig ejendom frem til udgangen af 2015.
En eller flere af Papandreous partifæller ventes at stemme mod planen ved afstemningen, der afventes med spænding i de øvrige EU-lande. Den vil formentligt første begynde ud på eftermiddagen.
- De 300 medlemmer af det græske parlament står overfor at skulle træffe en afgørelse, som har afgørende betydning for ikke blot den græske befolkning, men for eurozonen og for verdensøkonomiens stabilitet.
Det siger EU's præsident, Herman Van Rompuy, i en henvendelse til de 300 medlemmer af det græske parlament.
Græsk politi brugte tåregas mod demonstranter i det centrale Athen tirsdag, da en 48 timer lang generalstrejke begyndte i protest mod de nye planlagte nedskæringer.
Efter uger med protester og arbejdsnedlæggelser har de største fagforbund optrappet presset på parlamentets medlemmer og nye demonstrationer er planlagt onsdag.
Ifølge politiet er 21 politifolk blevet såret under gadekampene tirsdag, som kaldes de hårdeste i Athen i år.
Nedskæringer og kriseplaner har skabt udbredt vrede blandt grækerne, og mange er desillusionerede efter mange år med politisk korruption, ineffektivitet og nu meget hårde betingelser, der er stillet af EU og Den Internationale Valutafond (IMF).
/ritzau/AFP
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker