Efterforskere har fundet spor af sprængstof fra en torpedo på nogle af vragresterne fra et sydkoreansk krigsskib, der i marts sank efter en eksplosion. Det skriver den sydkoreanske avis, Dong-A Ilbo, der citerer en kilde i efterforskningsgruppen.
Det nye fund underbygger mistanken om, at Nordkorea stod bag episoden, hvor 46 sydkoreanske sømænd mistede livet.
En række spor af aluminium, som stammer fra en torpedo, er også blevet fundet.
- Det er blevet bekræftet, at sprængstofresterne kom fra en torpedo, siger den unavngivne kilde til Dong-A Ilbo.
Den type aluminum, som er blevet fundet, stammer heller ikke fra en torpedo fra Sydkorea, oplyser kilder.
- Den type aluminium bruges ikke her i landet. Når torpedoen ikke er vores, er der kun ét land, der kan finde på at angribe et sydkoreansk flådefartøj.
Sydkoreas præsident, Lee Myung-Bak, antydede tirsdag, at Nordkorea har haft en finger med i skibsforliset.
Myung-Bak lovede et "beslutsomt" svar, når årsagen er fastlagt af det multinationale undersøgelseshold, der ud over lokale omfatter amerikanske og australske eksperter.
Den sydkoreanske korvette "Cheonan" blev 26. marts delt i to efter en stor eksplosion. De fleste omkomne blev dræbt, efter skibet kæntrede.
Sydkoreas regering beskyldte ikke til at starte med ærkefjenden Nordkorea for at være involveret i forliset, men hændelsen har ført til øgede spændinger mellem landene.
De endelige resultater fra undersøgelsen forventes at blive offentliggjort senest midt i maj.
Nordkorea nægter ethvert kendskab til sænkningen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde