FINLAND BLIVER OFFICIELT MEDLEM AF NATO TIRSDAG

Finland vil tirsdag officielt blive det 31. medlem af Nato. Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg.

Offentliggjort Sidst opdateret

Tirsdag vil Finland blive det 31. medlem af Nato. Det siger Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, på et pressemøde i Natos hovedkvarter i Bruxelles.

Dermed fastslår Stoltenberg, at den lange ratificeringsproces, hvor især Tyrkiet har ventet med at give grønt lys, nu er afsluttet.

- Vi vil hejse det finske flag for første gang her i Natos hovedkvarter. Det vil være en god dag for Nato og for Nato-landenes sikkerhed, siger Jens Stoltenberg.

/ritzau/