Byretten i Helsinki takserede lovovertrædelserne til et år og tre måneders betinget fængsel.
Ifølge anklagen havde Ilkka Kanerva, der sidder i det finske parlament for Samlingspartiet, modtaget over 50.000 euro (372.000 kroner) fra erhvervsledere i bidrag til sin valgkamp.
Samtidig havde han en ledende post i en regional styrelse, der udarbejder lokalplaner for et område, hvor de gavmilde forretningsmænd var interesserede i at bygge store indkøbscentre.
Det er to chefer for virksomheden Nova samt yderligere en forretningsmand, der ifølge den finske domstol har bestukket den finske politiker, blandt andet ved at finansiere hans 60-års fødselsdagsfest.
De to Nova-chefer er idømt fængsel i henholdsvis seks år og tre og et halvt år, mens den tredje forretningsmand skal seks år i fængsel.
Ilkka Kanerva har anket dommen og fastholder, at han ikke har gjort noget forkert.
Det er ikke første gang, Kanerva er hovedperson i en uheldig sag. I april 2008 måtte han træde tilbage som udenrigsminister efter et år på posten, da det kom frem, at han havde sendt lumre sms-beskeder til en danserinde.
/ritzau/FNB
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde