Det viser en prognose fra den finske public service station Yle, efter 73,4 procent af stemmerne er talt op. Dermed står regeringspartiet til at få tre ud af de i alt 13 finske mandater.
Til europaparlamentsvalget i 2009 fik Samlingspartiet 23,1 procents opbakning og blev det største finske parti i parlamentet. Partiet ser ud til at ville fastholde den position.
På andenpladsen kommer centrumpartiet Keskusta, som ifølge prognosen vil få cirka 21 procent af stemmerne. EU's nuværende økonomikommissær, Olli Rehn, har stillet op til parlamentet for partiet, som hører til i den liberale gruppe i EU-Parlamentet, Alde.
Det EU-skeptiske parti De Sande Finner, som sidder i den højreorienterede gruppe i parlamentet EFD sammen med Dansk Folkeparti, står til at få lige over 13 procents opbakning og tre mandater - én mere end i sidste valgperiode.
Dermed er partiet gået frem siden valget i 2009, hvor det fik 9,79 procent af finnernes stemmer.
Valgdeltagelsen i landet er steget en my fra 40,3 procent i 2009 til 40,9 procent.
Valgstederne i Finland lukkede ligesom i Danmark klokken 20.00.
Det forventes, at de første resultater vil begynde at komme fra EU-landene omkring klokken 23, når Italien som det sidste medlemsland lukker sine valgsteder.
/ritzau/
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker