Finske kirurger udfører ansigtstransplantation
En person har fået et helt nyt ansigt i Finland. Operationen er den første af sin slags i de nordiske lande.
I Finland er det lykkedes kirurger at give en person et helt nyt ansigt.
Det meddeler Helsinki og Nylands sygehusdistrikt mandag ifølge det finske nyhedsbureau FNB.
Den komplicerede operation er ifølge FNB den første af sin art i de nordiske lande. På globalt plan er det 35. gang, en person får et nyt ansigt.
Sygehusdistriktet oplyser ikke, hvor omfattende transplantationen har været. Men den blev angiveligt gennemført i begyndelsen af året.
Der bliver holdt et pressemøde senere mandag, hvor sygehusdistriktet vil fortælle nærmere om transplantationen.
En transplantation af et helt ansigt kræver, at man fjerner det fra en afdød person med både øjenlåg og mund, før man fæstner det på patienten.
De første ansigtstransplantationer i verden fandt sted i 2010. Her hævdede både Spanien og Frankrig at have foretaget den første operation.
I Spanien drejede det sig om en ung mand, der havde fået alvorlige skader i ansigtet efter en skudulykke.
Efter 22 timer på operationsbordet vågnede spanieren op med en anden mands hud, ansigtsmuskler, kindben, næse, læber og tænder.
I Frankrig gjaldt det en 35-årig mand, som led af en genetisk sygdom, der gjorde hans ansigt deformt.
Efter operationen i Frankrig sagde overlæge Laurent Lantieri, at det var lykkedes lægerne at flytte både øjenlåg og tårekanaler.
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde