En domstol i Egypten har stadfæstet en dom på fire års fængsel til en ung egyptisk blogger for at have offentliggjort kritiske bemærkninger om islam og landets regering på internettet. Det oplyser Egyptens statslige nyhedsbureau Mena.
Bloggeren Abdel Kareem Nabil Suleiman var 22 år, da han i 2006 blev anholdt og sigtet for forstyrrelse af den offentlige orden på grund af skriverierne på sin blog. Han blev samtidig bortvist fra al-Azhar-universitetet, Egyptens mest prestigefyldte islamiske læreanstalt.
Suleiman skal nu tilbringe et år i fængsel. Han har nemlig allerede været varetægtsfængslet i tre år.
I april i år arresterede og tævede egyptisk politi mindst 18 medlemmer af en blogginggruppe, Sjette Aprils Ungdom. Gruppen opfordrede til en nationalstrejke hvert år den 6. april under sloganet: "Det er vores ret, og vi vender tilbage".
Suleiman var blandt en række bloggere, der blev anholdt i 2006. Dette fik menneskeretsgruppen Journalister uden Grænser til at føje Egypten til listen over de lande, der er de værste undertrykkere af ytringsfriheden på internettet. Egypten kom i selskab med 12 andre lande, herunder Cuba, Myanmar, Iran og Turkmenistan.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde