Styrtregn har udløst springfloder i Tyrkiet, hvor fire mennesker er omkommet, og tre er savnet.
Springfloder udløst af styrtregn har onsdag kostet fire mennesker livet, mens tre andre er savnet i Tyrkiets bjergrige Sortehavskyst, oplyser myndighederne.
To af de døde omkom i Savsat, en by i den nordøstlige provins Artvin, da en flod gik over sine bredder og rev et hus, to broer og to lader med sig, hed det i en erklæring fra redningscentralen.
Et af ofrene var en 70-årig kvinde, der omkom under et sammenstyrtet hus, rapporterede nyhedsbureauet Anatolia.
En pige, der blev revet med af vandmasserne, blev senere reddet, mens tre andre menneskers skæbner ikke stod klart.
En mand og en kvinde blev mast ihjel i landsbyen Bogazcik i provinsen Ordu, da et jordskred ødelagde deres hus, hed det i en erklæring, der tilføjede, at 11 mennesker var kommet til skade i forbindelse med oversvømmelserne i området.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker