En kinesisk domstol har dømt fire personer til døden for at have deltaget i de blodige, etniske optøjer i Xinjiang-provinsen i juli sidste år, meddeler kinesiske medier.
Yderligere en person fik en dødsdom med to års henstand. Denne type dom omstødes som regel til fængsel på livstid, skriver Xinjiang Daily.
Urolighederne i Xinjiang begyndte den 5. juli, da medlemmer af den oprindelige muslimske befolkning i Xinjiang gik til angreb på tilflyttede kinesere, som angiveligt diskriminerer dem.
Volden kostede mindst 200 mennesker livet og sårede 1600 andre. Desuden flygtede tusinder af muslimer fra hovedstaden, Urumqi, af frygt for kinesernes overfald.
Oprøret er det værste i flere årtier i Kina og førte til omfattende udenlandsk kritik af myndighedernes indgriben, der især gik ud over muslimerne.
Med tirsdagens domme er mindst 26 dømt til døden efter de voldsomme uroligheder, og af dem er mindst ni henrettet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned