Mindst fire personer mistede livet, da en bilbombe eksploderede lørdag morgen i den hellige by Najaf i Irak. Det sker dagen inden parlamentsvalget i landet.
Eksplosionen smadrede mindst to busser, der var parkeret i en garage ved Imam Ali-helligdommen i Najaf. De fire dræbte er iranske pilgrimme, der som millioner af andre shiamuslimer fra Irak og Iran tager på pilgrimsfærd til helligdommen hvert år.
Yderligere syv personer blev såret ved angrebet, heraf tre politifolk.
Mindst 45 personer er blevet dræbt i dagene op til det irakiske parlamentsvalg søndag. Nogle af de dræbte var sikkerhedsmandskab, der stemte forud for selve valgdagen.
De irakiske myndigheder har indsat over en halv million politifolk og soldater til at sørge for sikkerheden ved valget. Et kørselsforbud træder desuden i kraft søndag for at forhindre bilbomber.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde