Fire dræbt af selvmordsbombe i Afghanistan

Et selvmordsangreb i det sydlige Afghanistan har dræbt fire mennesker, mens 12 er såret.

Gerningsmanden, som kom til fods, bragte sin bombe til sprængning blandt en gruppe sikkerhedsvagter, der stod i en basar.

- Bomben eksploderede tæt på dem, siger en talsmand for de lokale myndigheder.

To af de dræbte var sikkerhedsvagter, mens de to andre var civile.

Derudover blev 12 civile såret i angrebet, der skete i Sharjoy-distriktet i Zabul-provinsen.

Området har længe forud for søndagens selvmordsbombe været hærget af angreb udført af Taliban.

/ritzau/AFP

Fire mennesker mistede livet, da en selvmordsbombe eksploderede i en basar i Zabul-regionen i det sydlige Afghanistan, hvor Taliban længe har hærget.

Offentliggjort Sidst opdateret