En mand dræbte tirsdag fire politibetjente og sårede en femte med en selvmordsbombe i den russiske region Tjetjenien.
Det oplyser det russiske indenrigsministerium.
- En selvmordsbombemand sprængte sig selv i luften med sprængstof nær en gruppe politibetjente i landsbyen Mesker-Yurt i Tjetjenien i dag, siger en talsmand for indenrigsministeriet.
Mesker-Yurt ligger cirka 20 kilometer fra den tjetjenske regionale hovedstad, Grosnij.
- Fire døde og yderligere én blev hårdt såret. En gruppe efterforskere arbejder på stedet for eksplosionen, tilføjer talsmanden.
Antallet af angreb på embedsmænd og sikkerhedsstyrkerne i Tjetjenien er taget til i de seneste måneder. I sidste uge dræbte to selvmordsbombemænd på cykler fire politibetjente i Grosnij.
Den russiske premierminister, Vladimir Putin, tog mandag på lynvisit i Tjetjenien. Han ville vise sin støtte til den russisk støttede tjetjenske præsident, Ramsan Kadirov, som er beskyldt for overgreb på regionens overvejende muslimske befolkning.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned