Fire dræbt og syv såret ved skudangreb i Jaffa i Israel
Fire personer blev tirsdag aften dræbt og syv andre såret, da to gerningspersoner åbnede ild ved en togstation i Jaffa. Foto: Ammar Awad/Reuters
Politiet oplyser, at to gerningspersoner bag formodet terrorangreb er "neutraliseret".
Fire personer er blevet dræbt og syv såret ved et skyderi i den israelske by Jaffa. Det skriver flere medier tirsdag aften.
Tidligere forlød det, at op mod otte personer var dræbt.
Men israelsk politi skriver ifølge nyhedsbureauet Reuters i en erklæring, at der er tale om fire.
To formodede gerningspersoner er blevet "neutraliseret", oplyser politiet ifølge Times of Israel.
Politiet omtaler hændelsen som et terrorangreb.
Overvågningsbilleder viser ifølge Reuters bevæbnede mænd, der steg af toget ved en togstation og åbnede ild.
Jaffa er en forstad til storbyen Tel Aviv på Israels middelhavskyst.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger om gerningspersonerne eller deres baggrund.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker