Fire mennesker blev dræbt, da kurdiske oprørere sent mandag angreb et politihovedkvarter i det sydøstlige Tyrkiet med raketter. De dræbte er tre militærfolk og en politimand, oplyser nyhedsbureauet Anatolia.
Angrebet, der var rettet mod politihovedkvarteret i byen Eruh, blev udført af det kurdiske arbejderparti PKK, oplyser den lokale guvernør.
PKK, der er forbudt i Tyrkiet, er på EU's og USA's terrorliste.
Tre medlemmer af PKK blev dræbt, da politiet svarede igen på raketangrebet, oplyser Anatolia.
Der har været en betydelig stigning i PKK's angreb i Tyrkiet siden partiets fængslede leder, Abdullah Öcalan, i slutningen af maj sagde, at han ikke ville forsøge at skabe fred mellem PKK og regeringen i Ankara.
Måneden efter afbrød PKK en fredsaftale med den tyrkiske regering.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker