Fire forulykkede danskere er klar til at rejse hjem
De første af de 13 danskere, der forulykkede i en minibus i Thailand i sidste uge, kan snart komme hjem.
Fire af de 13 danskere, der i sidste uge var involveret i en alvorlig trafikulykke i Thailand, er klar til at rejse hjem.
Det fortæller Sune Vibits, der er landechef for Falck Global Asisstance, til Ritzau.
- De er udskrevet fra hospitalet og har givet udtryk for, at de gerne vil hjem, siger han.
Falck Global Assistance samarbejder med SOS International og Gouda Rejseforsikring om at tage sig af de forulykkede danskere, der alle er uden for livsfare.
De tre selskaber skal nu have koordineret, hvordan og hvornår hjemrejse skal foregå.
- Vi er midt i det kinesiske nytår, og derfor er mange flyforbindelser fuldt booket.
- Vi vil gerne have dem hjem på den mest skånsomme måde med færrest mulige skift, så der er et puslespil, vi lige skal have til at gå op, siger Sune Vibits.
Han forventer, at de resterende ni danskere kan følge ret hurtigt efter.
- Vi regner ikke med, at der går mere end et par dage, før også vi kan få de sidste hjem.
- Der skal stadig foretages nogle undersøgelser, før de sidste kan udskrives, og så skal vi tage stilling til, om de kan rejse hjem på et almindeligt rutefly, eller om der skal en medicinsk hjemtransport til, siger Sune Vibits.
De 13 danskere, der er mellem 19 og 25 år gamle, var på vej i en minibus fra Chiang Mai i det nordlige Thailand til byen Pai.
Undervejs på den bjergrige strækning kørte chaufføren af ukendte årsager af vejen, og bussen røg ned i en kløft.
Chaufføren blev dræbt forbindelse med ulykken, og nogle af danskere blev alvorligt kvæstede.
Søndag forlød det dog, at de sidste var overflyttet fra intensivafdelingen til normale sengeafsnit på hospitalet i Chiang Mai, og at de dermed også var uden for livsfare.
/ritzau/
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker