Fire fundet skyldige i drab på romaer i Ungarn
Fire ungarske mænd er tirsdag fundet skyldige i drabet på roma-familier, heriblandt et fem-årigt barn i en bølge af racistisk motiverede angreb mellem 2008 og 2009.
Drabene chokerede landet og førte til massiv kritik af politiets beskyttelse af minoriteten.
Retten idømte livstid til Arpad Kiss, Istvan Kiss og Zsolt Peto uden mulighed for prøveløsladelse, mens en fjerde anklaget, Istvan Csontes, fik en straf på 13 års fængsel, ligeledes uden mulighed for prøveløsladelse.
Seks romaer blev dræbt og adskillige såret ved angrebene, som skabte frygt blandt medlemmer af Ungarns største etniske minoritet. Romaer, som udgør syv procent af den 10 millioner store befolkning, som bliver diskrimineret og lever i dyb fattigdom.
De ni angreb var nøje planlagt og blev udført over en 14 måneder lang periode i hele landet, og det efterlod landets romaer vildt opskræmte, mens gerningsmændene forblev på fri fod.
Gerningsmændene angreb forskellige landsbyer i det nordøstlige og centrale Ungarn med håndgranater, skydevåben og benzinbomber, skriver nyhedsbureauet Reuters.
Et af de mest grusomme angreb fandt sted, da en romafar og hans fem-årige søn blev skudt ned og dræbt, da de flygtede fra deres bolig, der var blevet stukket i brand. Ved en anden episode blev en kvinde dræbt, mens hun sov.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned