Fire israelere, en af dem en gravid kvinde, er blevet dræbt på Vestbredden i nærheden af den jødiske bosættelse Kyriat Arba.
Angrebet, som israelsk politi kalder et "terrorangreb", kommer umiddelbart inden genoptagelsen af direkte forhandlingerne om en fred i Mellemøsten.
Mickey Rosenfeld, talsmand for politiet, siger, at bilen, som de fire israelere kørte i, kom under beskydning på en vej mellem bosættelsen og den palæstinensiske landsby Bani Naim.
- Der var helt åbenbart tale om et terrorangreb, siger han.
Ambulancetjenester siger, at de dræbte var en mand og en kvinde på hver omkring 40 år samt en man og en kvinde på hver omkring 20 år.
Det er det første angreb på Vestbredden, der har kostet israelere livet, siden 14. juni.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, står foran at rejse til Washington for at mødes med den palæstinensiske præsident Mahmud Abbas. Der er tale om en genoptagelse af de direkte fredsforhandlinger, der har ligget stille i 20 måneder.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker