Fire kandidater kæmper om at blive Japans næste leder
Japan kan få en kvindelig leder. Der er fire førende kandidater i kampen om at blive leder af det Liberale Demokratiske Parti (LDP) - to af dem er kvinder: Fra højre mod venstre er det den 58-årige vaccineminister Taro Kono, den 64-årige udenrigsminister Fumio Kishida og den 60-årige Sanae Takaichi samt den 61-årige Seiko Noda. Foto: Eugene Hoshiko/Ritzau Scanpix
Eugene Hoshiko/Ritzau Scanpix
To af de fire kandidater er kvinder, og Japan vil måske snart få sin første kvindelige premierminister.
Japans regeringsparti forbereder sig på et lederskifte, når den afgående premierminister, Yoshihide Suga, går af senere i denne måned.
To af de fire kandidater er kvinder, og Japan vil måske snart få sin første kvindelige premierminister.
Kandidaterne har i weekenden indledt en hård kamp i tv og på turnéer for at vinde støtte hos både græsrødderne i deres parti og blandt parlamentarikerne.
Partiledervalget er sidst i denne måned, mens det næste japanske valg finder sted sidst i november.
Lørdag var der blandt kandidaterne diskussioner om, hvorvidt de har opgivet holdninger til atomkraft og ligestilling for at vinde mere opbakning blandt konservative. Desuden er der stor fokus på forholdet til Kina og familieværdier samt på pandemien.
De førende kandidater i kampen om at blive Sugas efterfølger som leder af det Liberale Demokratiske Parti (LDP) er den 58-årige vaccineminister Taro Kono, den 64-årige udenrigsminister Fumio Kishida og de to kvinder: den 60-årige Sanae Takaichi, der er tidligere indenrigminister samt den 61-årige Seiko Noda, som er tidligere ligestillingsminister.
Kono, som er tidligere udenrigsminister, har kæmpet stærkt for en optrappet dialog med Kina. Den afgående premierminister støtter Kono.Vinderen af partilederposten er så godt som sikret posten som premierminister også, da LDP har flertal i det japanske underhus.
Kono er populær blandt unge vælgere efter at have opbygget støtte gennem det sociale medie Twitter. Her har han 2,3 millioner følgere på sin japanske profil.
Suga overtog formandsposten i LDP i september sidste år, da hans forgænger, Shinzo Abe, gik af som partileder og premierminister af helbredsmæssige årsager.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned