Fire kvæstet ved første tyreløb i Pamplona
Mindst fire personer blev såret under det første tyreløb ved Pamplonas San Fermin festival lørdag i det nordlige Spanien, oplyser myndighederne.
Alle fire blev lettere kvæstet, men de blev alle bragt til behandling på det lokale hospital. En af de sårede var blevet stanget i benene, da en af tyrene fik væltet en af de mænd, som løber foran dyrene i hvidt tøj med røde lommetørklæder.
Andre pådrog sig slag og hudafskrabninger, da de flygtede for tyrene i byens snævre og krogede gader.
Ved det første løb blev seks tyre på hver et halvt ton sluppet løs på en 850 meter lang strækning, der ender i byens arena. Der bliver hvert år såret mellem 200 og 300 personer i ugen med tyreløb. De fleste bliver såret ved fald, men nogle bliver stanget og trampet på af tyrene trods forbedrede sikkerhedsforanstaltninger.
Omkring tre procent af de kvæstede bliver hårdt såret.
For tre år siden døde en 27-årig spanier, som blev stanget til døde foran en stor folkemængde.
San Fermin festivalen omfatter også koncerter, folkedans og gadefester døgnet rundt. Dertil kommer tyreløbene og tyrefægtninger om aftenerne.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker