Fire lig dukker op ved bjærgning af turistbåd i Budapest
I alt 28 personer har mistet livet, efter at en turistbåd den 29. maj blev ramt af et ungarsk krydstogtskib.
Yderligere fire lig er tirsdag formiddag blevet fundet ved bjærgningen af en ungarsk turistbåd, der forulykkede den 29. maj.
26 turister og to besætningsmedlemmer er dermed bekræftet omkommet.
Turistbåden sank i Donau-floden i det centrale Budapest om aftenen den 29. maj, efter at den var blevet ramt af et stort krydstogtskib. Det tog kun få sekunder, fra den blev ramt, til den gik til bunds.
Der var hovedsageligt sydkoreanske turister om bord sammen med to ungarske besætningsmedlemmer. Syv turister blev reddet ved ulykken.
Fire lig mangler fortsat at blive fundet.
- Nu skal vi lave yderligere undersøgelser - i de dele af båden, hvor der kan være flere lig, siger Nandor Jasenszky, der er talsmand for de sikkerhedsstyrker, som har stået for redningsaktionen.
Ved tirsdagens bjærgning havde dykkere spændt seler under den forulykkede båd. Herefter blev båden hejst op af vandet af en stor, flydende kran.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned