Fire Nato-soldater, heraf en brite, er blevet dræbt i angreb i den sydlige del af Afghanistan fredag.
To af soldaterne, hvis nationalitet ikke er oplyst, blev dræbt ved et militant angreb, men de to andre, herunder briten, blev dræbt af to separate vejsidebomber, som er Talibans foretrukne våben.
Soldaterne er del af Natos Isaf-styrke, hvis 142.000 soldater i Afghanistan vil stige til 150.000 i august.
Den britiske soldat blev dræbt ved en eksplosion i Nahr-e Saraj-distriktet i Helmand-provinsen, hvor de fleste af Storbritanniens 9500 soldater i Afghanistan er udstationeret, oplyser det britiske forsvarsministerium.
De seneste dødsfald får antallet af dræbte udenlandske soldater i Afghanistan i år til at stige til 273, viser en opgørelse, der føres af den uafhængige hjemmeside icasualties.org.
Sidste år blev 520 Nato-soldater dræbt i Afghanistan i det, der var det mest fatale år for de udenlandske styrker, siden den USA-ledede invasion i 2001 væltede Taliban-regimet.
Det stigende dødstal er uønskede nyheder for USA og dets allierede, hvis befolkninger i stigende grad er frustrerede over tab i en tilsyneladende endeløs og fjern krig.
Pentagon sagde i denne uge, at de USA-ledede styrker gjorde fremskridt mod Taliban, men det blev overskygget af voldshandlingerne i de sydlige provinser, og hvad det amerikanske forsvarsministerium kalder et alt for dystert billede af krigen, som er skabt af medierne.
USA's præsident, Barack Obama, har beordret flere soldater til landet. Antallet vil nå op på maksimalt 150.000 i år, inden en tilbagetrækning indledes i 2011.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde