Fire norske soldater mistede søndag livet, da deres køretøj blev ramt af en vejsidebombe i det nordlige Afghanistan.
- Det er med stor sorg, at vi har fået meldingen om, at fire af vores soldater er blevet dræbt i kamp. Vores tanker går til de pårørende, deres venner og soldaterkolleger, siger den norkse forsvarschef, Harald Sunde.
Angrebet fandt sted i Faryab-provinsen i det nordlige Afghanistan. De fire soldater kørte i et pansret køretøj, da vejsidebomben ramte dem klokken 17.20 lokal tid.
Der var ikke andre personer i køretøjet.
De dræbte og køretøjet er blevet fragtet tilbage til den norske lejr.
Forsvaret har endnu ikke oplyst detaljer om navn og alder, da alle familiemedlemmer endnu ikke er blevet underrettet.
Den norske statsminister Jens Stoltenberg er rystet over tabet af soldaterne, hvilket bringer antallet af dræbte nordmænd i Afghanistan op på ni.
- Jeg vil gerne udtrykke min dybeste medfølelse for de familier, som i dag har lidt et uerstatteligt tab. Mine tanker går også til de dræbtes kolleger og kammerater, siger Stoltenberg.
Norges styrker i Afghanistan er hovedsageligt udstationeret i Faryab- og Balkh-provinsen, der begge ligger i den nordlige del af landet.
2010 har været det blodigste år for den internationale styrke i Afghanistan. 313 soldater er siden januar blevet dræbt, og alene i juni har 98 soldater mistet livet, ifølge en optælling fra nyhedsbureauet AFP.
Tidligere søndag blev to amerikanske og en britisk soldat dræbt ved to separate episoder.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde