Fire personer ramt i skoleskyderi i Mexico
En elev åbnede onsdag ild mod sine medstuderende på en amerikansk skole i det nordlige Mexico.
Fire personer meldes skudt på et amerikansk college ved Monterrey i det nordlige Mexico onsdag.
Gerningsmanden skulle være en 15-årig dreng. Han skød efterfølgende sig selv i hagen, oplyser en talsmand i delstaten til nyhedsbureauet Reuters.
De tilskadekomne tæller tre studerende og en lærer. Tre er kommet alvorligt til skade.
I første omgang forlød det i lokale medier, at tre personer var omkommet.
Episoden er blevet optaget på video.
- På videoen kan du se den mindreårige tage sit våben frem, skyde læreren og så et andet barn, siger Aldo Fasci, sikkerhedstalsmand i delstaten Nuevo Leon, til en lokal tv-station.
- Han opholder sig der i et stykke tid, hvor han peger våbnet mod andre studerende. Og få minutter senere åbner han ild. Vi har intet motiv endnu, lyder det videre.
Billeder fra lokale tv-stationer viser, at ambulancer og politi er til stede ved Colegio Americano del Noreste. Skolen er tosproget og huser elever i den danske folkeskolealder.
To 14-årige og en 15-årig elev blev ramt af skud. Det står ikke klart, hvad deres nationalitet er.
Angiveligt var gerningsmanden i behandling for en depression.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned