Fire raketter er affyret mod Israel
Fire raketter er affyret fra Libanon mod det nordlige Israel, og den ene af dem er blevet skudt ned af det israelske raketforsvar.
Det oplyser den israelske hær.
Sirener gik i gang i flere byer ved grænsen til Libanon, efter flere eksplosioner kunne høres i området.
Der er ikke umiddelbart meldinger om sårede eller døde.
- Jeg hørte en svag eksplosion og så samtidig sirenen. Jeg hørte så et kraftigere boom, fortæller en beboer i byen Nahariya til israelsk radio.
En kilde i den israelske sikkerhedstjeneste siger, at raketterne blev affyret fra det sydlige Libanon.
- Ukendte gerningsmænd affyrede fire raketter fra to stillinger - syd og øst for Tyre - mod Israel, siger kilden.
Det lykkedes det israelske Dome-raketforsvar at nedskyde den ene af raketterne, siger en talskvinde for hæren.
Politiet i det nordlige Israel har opfordret beboere til at holde sig i nærheden af beskyttelsesrum.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker