Fire udlændinge står til dødsstraf i Kina
Tirsdagens henrettelse af en 53-årig smuglingsdømt brite bliver måske ikke en enlig svale. Fire andre udlændinge sidder nemlig fængslet for store smuglingsdomme og skal måske også henrettes.
De fire unavngivne udlændinge har sammen med fem andre smuglet 144,5 kilo heroin til byen Shenzhen, der grænser op mod Hongkong.
- I henhold til kinesisk lov så bliver de måske udsat for den hårdeste straf, siger embedsmænd i Shenzhen.
De fire udlændinge blev anholdt i september efter politiet opdagede og sporrede heroinen, der var afsendt fra Pakistan.
Den 53-årige brite Akmal Shaikhs liv endte natten til tirsdag dansk tid i Urumqi, hovedstaden i den vestlige kinesiske Xinjiang-provins. Shaikh er ifølge velgørenhedsorganisationen Reprieve den første vesterlænding, som er henrettet i Kina siden 1951. Han var far til tre, men blev skilt i 2001, og da begyndte han ifølge avisen The Guardian at få psykiske problemer. Tilsyneladende var han maniodepressiv.
Manden begyndte at rejse rundt i verden, han vendte sin familie ryggen, og i 2007 blev han så pludselig anholdt i Kina med fire kilo heroin.
Shaikhs dødsstraf blev eksekveret tirsdag klokken 10.30 kinesisk tid, og der gik ikke længe, før sagen fik de diplomatiske temperaturer i forholdet mellem Kina og Storbritannien til at kølne.
- Jeg fordømmer henrettelsen af Akmal Shaikh på det strengeste, og jeg er rystet og skuffet over, at vores vedholdende anmodninger om mildhed ikke er blevet hørt, sagde den britiske premierminister, Gordon Brown, i en erklæring.
/ritzau/Reuters
Fire udlændinge står til dødsstraf i Kina. Dermed bliver den 53-årige brite Akmal Shaikh måske ikke den eneste udenlandske narkosmugler, der henrettes i landet.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned