Nu er den fireårige britiske pige Heidi Hankins fra Winchester blevet optaget i Mensa - foreningen for personer med en ekstraordinært god begavelse - med en IQ, der matcher verdenshistoriens største videnskabsmænd.
Det skriver BBC på sin hjemmeside.
Således er den unge brites IQ målt til ikke mindre end 159, hvilket blot er et enkelt point mindre end Albert Einstein og fysikeren Stephen Hawking.
Den britiske leder af Mensa, John Stevenage, siger, at pigens forældre tidligt opdagede hendes ekstraordinære potentiale.
Ifølge Mensa ligger den gennemsnitlige IQ for voksne mennesker på omkring 100.
I 2009 blev den toårige brite Oscar Wrigley fra Reading det yngste barn nogensinde til at blive medlem af Mensa med en IQ på 160.
Ifølge Mensa er tegn på et særligt intelligent barn en usædvanlig god hukommelse, at det lærer at læse i en ung alder, intolerance overfor andre børn og en stor interesse for verdensbegivenheder.
Cirka to procent af befolkningen har en IQ på 130 eller derover og kan dermed optages i Mensa.
Verdens mest intelligente menneske menes at have været amerikaneren William James Sidis (1898 - 1944), som angiveligt havde en IQ, der lå et sted mellem 250 og 300.
Han lærte sig selv latin som treårig.
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde