Firehjulstrækker brager ind i NSA-hovedkvarter: En dræbt
En person meldes dræbt og en anden hårdt såret. Sikkerhedstjenesten har ikke kommenteret hændelsen.
En person i en firehjulstrækker har mandag morgen forsøgt at bryde igennem en adgangsport til den amerikanske sikkerhedstjeneste NSA, melder flere lokale medier.
Myndighederne siger ifølge CNN, at en person er død. En anden er såret og i kritisk tilstand.
Der skal være affyret skud, skriver den lokale afdeling af tv-kanalen CBS, men ellers er oplysningerne om episoden få.
Det lokale politi i Anne Arundel County skriver på Twitter, at alle henvendelser omkring episoden skal rettes til sikkerhedstjenesten, som har tilknyttet en politienhed.
- Alle spørgsmål omkring NSA-skyderiet skal rettes til NSA-politiet, skriver den lokale politimyndighed.
Helikopterbilleder fra stedet viser en smadret politibil og en anden bil, som er skadet.
Adgangsporten er placeret i betydelig afstand til sikkerhedstjenestens bygninger.
NSA blev kendt i hele verden, da den tidligere medarbejder Edward Snowden afslørede omfattende detaljer om sikkerhedstjenestens overvågning i hele verden.
Snowden flygtede efterfølgende, og USA ønsker ham udleveret. Han bor i Rusland, hvor han har fået midlertidig asyl.
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde