Udenlandske flådestyrker har rettet et angreb mod somaliske pirater tæt ved deres hovedkvarter i byen Hobyo og har dræbt mindst fire pirater. Det oplyser lokale øjenvidner.
Flådestyrkerne angreb et såkaldt moderskib, som piraterne anvender til at støtte mindre de både, der udfører piratangrebene.
- Udenlandske styrker angreb piraternes båd og dræbte fire personer og kvæstede seks andre, siger en lokal klanleder.
Han siger, at angrebet skete i mørke, og at det derfor ikke var muligt at identificere de udenlandske flådestyrker.
Der er ingen kommentarer fra EU eller Nato, der har krigsskibe i området for at beskytte den internationale skibsfart.
Næsten samtidig angreb pirater et sydkoreansk containerskib i Det Indiske Ocean, oplyser rederiet Hanjin Shipping i Seoul, der formoder, at skibet Hanmjin Tianjin, der er på 75.000 ton, er kapret.
Skibet sejler mellem Europa og Singapore og blev angrebet 400 kilometer ude i Adenbugten ud for øen Socotra, der hører under Yemen.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde