USA's præsident, Barack Obama, får i en meningsmåling et rygstød af amerikanerne.
Reuters/Ipsos-målingen siger, at 50 procent af amerikanerne støtter deres præsident, og det er fem procentpoint flere end i december.
Og det er første gang siden juni, at så mange har støttet Obama i en Reuters/Ipsos-måling.
Men samtidig siger næsten lige så mange, nemlig 47 procent, at de ikke mener, at præsidenten gør det godt. Det er et procentpoint mere end i sidste måned.
Økonomien synes at bære spæde tegn på bedring, og det afspejler målingen også. 36 procent af de adspurgte siger, at landet er på rette kurs. I december mente kun 29 procent det.
Men 59 procent af befolkningen mener fortsat, at USA er på afveje, viser målingen.
Det meste af den øgede opbakning henter Obama i sit eget parti, og det tager politiske iagttagere som tegn på, at han har styrket sin position blandt de demokratiske kernevælgere.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker