Flere anholdt for at anbringe sprængstoffer i Stockholm
Svensk politi har anholdt flere personer i forbindelse med fund af sprængstoffer ved en kulturfestival.
I Stockholm er flere personer fredag blevet anholdt og sigtet for at have anbragt sprængstoffer i Kungsträdgården, da tusindvis af mennesker var samlet på stedet i forbindelse med en kulturfestival i den svenske hovedstad. Sprængstofferne blev fundet søndag.
Fundet af tasken førte til, at politiet satte afspærringer op, og at borgere blev vist væk fra området, inden bomberyddere tog hånd om tasken, som blev betegnet som farlig.
- Siden søndag har vi arbejdet intenst og med mange ressourcer omfattende forskellige specialistkompetencer. Indsat har ført frem til dagens anholdelser, siger politichef Erik Åkerlund.
Politiet understreger, at der ikke er mistanke om et planlagt terroranslag.
Tasken blev fundet klokken 21.40 søndag aften midt under kulturfestivalen,
En tekniker skød mod tasken med sprængladningen natten til mandag, hvilket førte til et stort brag.
Erik Åkerlund siger til Dagens Nyheter, at han ikke vil udtale sig om, hvilke mistanker og hypoteser politiet arbejder med.
Kulturfestivalens sidste dag var søndag. Den årlige koncert bød på musik, aktiviteter, forestillinger og andre arrangementer i seks områder i den svenske hovedstad.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Inger fik revet tæppet væk under sig: Så tog hun en beslutning, der ændrede alt
Politiet efterlyser vidner efter vild nat
Vild nat: Så voldsomme var brandene
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Ansatte barrikaderede sig med lænestole: Strakspåbud til bosted
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker