Flere anholdt ved mindehøjtid for dræbt kvinde i London
Et blomsterhav har rejst sig ved det midlertidige mindesmærke, der er opstillet ved Clapham Common i det sydvestlige London, hvor Sarah Everard sidst blev set i live den 3. marts. Foto: Hannah Mckay/ReutersHannah Mckay/Reuters
Omkring tusind mennesker dukkede op til mindearrangement trods aflysning på grund af corona.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Det er lørdag aften kommet til håndgemæng mellem politi og deltagere ved en mindehøjtid i London for den 33-årige Sarah Everard, der tidligere på måneden blev bortført og dræbt i den britiske hovedstad.
Politiet har foretaget anholdelser ved arrangementet, skriver Sky News.
Den mindestund, der oprindeligt var planlagt, blev aflyst af politiet på grund af coronarestriktioner. I samme ombæring skulle der være demonstration under parolen "Tag gaderne tilbage".
På trods af aflysningen samledes omkring tusind mennesker alligevel for at vise Everard en sidste ære. Det fik politiet til at opfordre folk til at gå hjem.
Flere af deltagerne råbte "Skam jer!" til de politifolk, der greb ind og anholdt folk, skriver NBC News.
Annonce
Drabet har rystet ikke blot store dele af Storbritannien, men også politiet i London.
En 48-årig politimand, der arbejder for Metropolitan Police i London, er sigtet for drabet på den 33-årig kvinde. Han blev lørdag fremstillet i retten. Han er varetægtsfængslet og skal møde igen ved et retsmøde tirsdag.
Tidligere lørdag viste folk deres respekt for den dræbte ved et midlertidigt mindesmærke, der er opstillet ved Clapham Common i det sydvestlige London.
Det var i dette område, at Sarah Everard sidst blev set i live om aftenen den 3. marts.
Blandt de mennesker, der besøgte det midlertidige mindesmærke, var hertuginde Kate, der er gift med prins William.
En talsperson for hoffet siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at Kate "kan huske, hvordan det var at gå rundt i London om aftenen, inden hun blev gift".
Arrangørerne bag den planlagte mindehøjtidelighed har sagt, at de vil arbejde for samfundsmæssige forandringer, så kvinder igen kan føle sig trygge ved at gå alene på gaden om aftenen.
En oprindeligt planlagt mindestund for Sarah Everard blev aflyt på grund af coronarestriktioner. Alligevel samledes omkring tusind mennesker for at vise hende en sidste ære. Foto: Victoria Jones/Ritzau ScanpixVictoria Jones/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker