Flere børn dør i helikopterstyrt efter tyrkisk ramadanfest
Dårligt vejr var skyld i styrtet, der har kostet i alt syv livet, siger tyrkisk premierminister.
Syv er omkommet og otte kvæstet, efter en militærhelikopter med i alt 15 tyrkiske passagerer er styrtet ned i det nordlige Tyrkiet. Det skriver AFP.
Blandt de omkomne er flere børn.
Passagererne tæller også en brigadegeneral, en oberst og to majorer fra det tyrkiske militær.
- Syv af vores soldaterkammerater, deres koner og børn har mistet livet, siger en militærchef ifølge AFP i en udtalelse.
Helikopteren styrtede ned i et område med dårligt vejr tidligere på eftermiddagen. Og vejrforholdene er muligvis årsag til styrtet.
Det siger den tyrkiske premierminister, Binali Yildirim. Han var tirsdag i kontakt med chefen for de væbnede styrker for at få mere information om styrtet.
Sikorski-helikopteren forulykkede i Alucra-distriktet i Giresun-provinsen. Det ligger nær Tyrkiets Sortehavskyst.
Militærfolkene og deres familier havde mødtes med lokale soldater i byen Giresun. Sammen fejrede de afslutningen på den muslimske faste, ramadanen.
Seneste artikler
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker